Allehelgen- Halloween
og amerikanske traditioner
Allehelgensdag den 1. november,
er indført ca. 610 af pave Bonifacius lV
til minde om martyrerne.
Dagen inden - dvs. 31. oktober er således Allehelgensaften.
I 998 blev dagen efter mindefest for almindelige døde.
Den 2. november kaldes Allesjælesdag.
På denne dag kunne man gennem bøn, offer mv.
hjælpe de afdøde, der var havnet i skærsilden.
Som mange andre folketraditioner
har også Halloween flere rødder.
Hos kelterne fejrede man i førkristen tid en slags nytår, Samhain,
omkring det tidspunkt, der er vor 1. november.
Ligesom til vor egen jul/nytår
forestillede kelterne sig,
at afdøde var særligt aktive på dette magiske tidspunkt.
Disse trosforestillinger er også en del af baggrunden
for den Halloween, som er under udvilking i Danmark.
Efter reformationen blev de kristne festdage slået sammen,
Nu var allehelgensdag var til minde om alle kristne,
der var døde i deres tro.
Dagen blev også mindedag for reformationen,
fordi det var allehelgensaften at Luther slog sine teser op
på døren til Allehelgenskirken i Wittenberg.
---------------------------------
Allehelgens og Alle sjæles dag
(Halloween)
1. november er det Allehelgens dag
Helgener hører til i den katolske kirke.
Mennesker der har lidt martyrdøden for deres tro,
eller en person der har gjort noget godt, kan blive kåret til helgen af paven.
Selv i vor tid hænder det, at Paven kårer en afdød til helgen.
De forskellige helgener havde i starten hver deres mindedag,
men da man efterhånden havde mange tusinde helgener og martyrer
blev det til een dag "Alle Martyrers dag",
hvor man kan kunne mindes alle helgernerne.
Dette skete allerede i det 4. århundrede, hvor man har beviser for,
at Allehelgen blev fejret i Antiokia lige efter pinsen.
I 844 blev dagen en helligdag i romerkirken og den blev den 1. november.
Mange af årets dage har stadig navn efter en helgen.
2. november Alle Sjæles dag
I den katolske kirke kom man enten i paradiset eller i skærsilden (helvedet).
For at slippe for at komme i skærsilden
eller for at hjælpe familie, der evt. skulle være kommet dér,
kunne man købe aflad i kirken.
Når nu helgener havde en dag
fik man også en dag til alle de fortabte sjæle,
og det blev dagen efter Allehelgens dag.
På Alle Sjæles dag var det de almindelige afdøde man mindedes.
Ved reformationens indførelse blev disse 2 dage
mange steder slået sammen til een mindedag
for alle de kristne der døde i deres tro.
Dagen blev stadig kaldt Allehelgen,
selvom man i den protestantiske kirke ikke har helgener.
Denne dag var tidligere en helligdag,
men det er en af de helligdage, som Struense fjernede i 1770,
da han fandt, at der var for mange fridage.
I de danske og norske kirker fejres den første søndag i november nu som Allehelgens søndag,
og nogle steder er man begyndt at mindes årets døde i kirken,
og at sætte levene lys på gravene ligesom man gør i den katolske kirke.
Irske emmigranter tog Allehelgen,
eller som de kalder det All-Hallowsday, alle helliges dag, med til USA.
I det 8. århundrede begyndte man i Irland at fejre Allehelgen den 1. november.
1. november var starten på det nye arbejdsår.
På dette tidspunkt af året havde man en meget gammel hedensk keltisk nytårsfest
med spøgelser og hekse, og som med mange af andre af årets hedenske fester,
blev denne lavet om til en kristen fest.
Da det ikke er alle helgenerne man mindes mere,
har man taget de gamle keltiske skikke frem,
og nu drejer det sig om hekse og spøgelser, der skulle myldre frem ved vintertid,
og disse uhyrer kunne man så jage væk, med andre uhyrer i form af bl.a.
græskar eller roer med stearinlys i,
og navnet er blevet til Halloween der betyder hellige aften.
Denne skik er i disse år ved at komme til bl.a. Danmark.
Også i Danmark var 1. november såkaldt skiftedag,
da man normalt kun kunne skifte arbejdsplads 1. november og 1. maj.